Background-image

FIND DIN PASSION™ personlig coaching

Det er ikke svært at finde sin passion, men det kræver tid til fordybelse, en sjat disciplin samt overskud og vilje til at svare på en række vigtige spørgsmål. Måske har du allerede læst Pernille Melsteds bestseller Find din passion på 4 uger? Men måske savner du stadig sparring, input og struktur og har lyst til at blive holdt i hånden og til ilden i passionsprocessen?

 

Som certificeret PassionCoach™ er jeg uddannet personligt af Pernille Melsted til at guide dig igennem en unik 10 ugers FIND DIN PASSION™ proces.

 

Dette er et dybdegående, intensivt og transformerende personligt udviklingsforløb som vil ændre dit liv for altid.

 

Hvad siger mine klienter om find din passion™ processen?

 

Sophie Hovdekorp Da jeg meldte mig til et find din passion forløb hos Jytte, havde jeg en stærk fornemmelse af at være ved at lande på min hylde businessmæssigt. Derfor var det mig en gåde at jeg havde svært ved at bryde igennem for alvor – når jeg samtidig gjorde de rigtige ting.

 


Det føltes som om der var noget, der bare ikke ville falde i hak. Så mit mål var i første omgang at finde ud af om jeg havde taget fejl omkring min virksomhed.

Gennem forløbet fandt jeg frem til at det jeg manglede, var at få øje på det overordnede formål – mit livsformål om man vil.

 

De konkrete øvelser og Jyttes sparring undervejs i forløbet, gav mig det værktøj jeg skulle bruge for at bryde igennem og se, hvad jeg virkelig brænder for.

 

Jeg har derfor for første gang i mit liv den lim, der binder mine planer og visioner sammen, med det højere mål jeg altid har søgt. At have Jytte at sparre med undervejs har gjort den afgørende forskel for mig i forhold til blot at læse en bog.

 

Hun er supergod til at holde fast i de små detaljer, der viser dig vejen hen til afgørende gennembrud undervejs.

 

Tak for kampen.


Bente Kruse Nielsen

Du er en virkelig fantastisk passioneret coach! - Du er et stjerneskud i hverdagen.

 

Du er der altid for mig og jeg føler mig ikke til besvær (og jeg ønsker heller ikke at være besværlig).

 

Din passionerede stemme taler klart og tydeligt igennem telefonen.

 

Du kan lide at være på og gøre en forskel.

 

Du har en stor paratviden og kommer fint rundt om ”problemet”. God til at illustrere.

 

Du kan splitte problemstillingen i atomer og se på dem med nye øjne og vende dem på hovedet.

 

Du kan få mig overbevist om at denne nærværende følelse af håbløs, værdiløs og modløs kun er en overgang, indtil livet bliver meget sjovere, lettere og lysere. Hjælper én ud af fortvivlelse og frustration.

 

Du gør aldrig én forkert, men finder en ny indgangsvinkel.

 

Du gør virkelig en indsats for at skabe mulighed for en ny tankegang; ændre gamle overbevisninger til nye og bedre leveregler. Fx ”interessant overbevisning”. Hvad har jeg brug for at tro på lige nu?

 

Du lader mig ikke blive stående på samme sted. Du giver ikke op, før du kan mærke at du har gjort en forskel, og jeg har forstået og flyttet mig, og accepteret at tænke og tro anderledes, end da vi begyndte.

 

Du er helt sikkert født til at være passionscoach. Der er ikke meget, der er for svært for dig.

 

Tak for en fantastisk rejse.

 

FIND DIN PASSION™ processen er bygget op omkring powerfulde spørgsmål, guidede visualiseringer og afslørende øvelser, der uge for uge fører dig tættere på din passion.

 

FIND DIN PASSION™ processen består af 10 individuelle coachingsessioner + en opfølgningssession 4 uger efter session 10. Coachingen foregår typisk over telefonen.

 

 

Der vil være 1 – 2 uger imellem hver session. Efter hver session får du tilsendt worksheets via e-mail med dit hjemmearbejde til næste gang. Jeg læser dine worksheets inden hver session, så jeg er optimalt forberedt og vil i processen ikke blot coache dig, men også sparre og brainstorme med dig.


Forestil dig… hvor fantastisk det vil være, at du - når FIND DIN PASSION™ processen er afsluttet:

  • har fået redskaberne til at definere et personligt drømmejob, der er skræddersyet til dine unikke talenter, interesser, drømme og værdier.
  • ikke bare er blevet klogere på hvad du skal “være”, men også ved, hvem du helt basalt “er”.
  • har været på skattejagt i dit hjerte og lært at stole på det, din krop fortæller dig
  • har identificeret hvad du elsker og er exceptionelt god til
  • har defineret dine helt personlige Passionsledetråde

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker at høre nærmere.

 

PS. Hvis du allerede har fundet din passion, men blot mangler mod eller redskaber til at udleve din passionerede drøm, vil UDLEV DIN PASSION™ coachingforløbet være det helt rigtige for dig.

Inspiration

Har I tænkt på hvad det betyder for jeres virksomhed, ikke bare at have medarbejdere der er mødt på arbejde, men der samtidig også er effektivt tilstede?

Læs mere her

Jytte Jerltorp

jytte

Trivselskonsulent, Certificeret coach

Læs mere her